Besøg i et af nordens bedste bevarede klosteranlæg

Sct. Mariæ Kirke

Sct. Mariæ Kirke

Sct. Mariæ kirke er oprindeligt en klosterkirke, opført som en del af det prægtige Karmeliterkloster (Vor Frue Kloster).

Klosterkirken blev opført af fattige hvidebrødre i perioden 1430-1500, på foranledning af Erik af Pommern i forbindelse med etableringen af Karmeliterklosteret.  Karmelitermunkene var 1430 blevet skænket et stort stykke jord i Helsingør, hvor kirken og klosteret blev bygget.

I 1450 brændte det meste af klosteret og kirken, og munkene måtte begynde forfra. I 1485 stod kirken færdig og omkring 1515 har hele anlægget stået færdigbygget.

Efter reformationen i 1536 overtog kronen (Christian d. 3) alt kirkegods i Danmark. Mange af   datiden klostre blev nedlagt eller ombygget til andre formål. Sct. Mariæ kirke og hele klosteret blev dog reddet, formentlig fordi byens borgere kunne bruge bygningerne til andre formål.

Klosterets vestfløj blev i 1541 indrettet til Latinskole blev indtil 1807. Den blev afløst af Borgerskolen, indtil den i 1841 blev afløst af en Friskole indtil 1886. Østfløjen blev indrettet til Helsingørs almindelige hospital (tidligere også kaldt Helligåndshuset). 

Kirken, der var dømt til nedrivning, blev i lang tid anvendt som hestestald, tærskelo og oplagsplads.

Da der i forbindelse med Sundtolden var tilflyttet mange hollandske og tyske håndværkere bestemte Frederik d. 2 på deres bøn i 1576-77, at kirken kunne indrettes til en ”tysk kirke”, og indtil1740 blev der her udelukkende prædiket på tysk. Her blev det bestemt, at garnisonen på Kronborg, ansatte embedsmænd ved sundtolden samt ansatte ved Hammermølles geværfabrik i Hellebæk og de fremmede i byen skulle høre under Sct. Mariæ kirke.

Først i 1851 hørte de tyske prædikener helt op. De mange tyske indskrifter i kirken vidner om den lange tid som tysk kirke.

Indgangen til kirken sker via ”våbenhuset”, der oprindeligt var hovedindgangen til klosteret. Kirkerummet, var indtil 1904 hvidkalket.  Efter en omfattende restaurering fra 1900 til 1907, fremstår den nu i røde mursten.

Kirken har et overdådigt inventar. Blandt andet altertavlen er fra 1637, døbefonten fra 1584 og prædikestolen fra 1597. Kalkmalerier i søndre sideskib skildrende Kristi barndoms- og lidelseshistorie.

Den verdenskendte barokkomponist Dietrich Buxtehude spillede på kirkens orgel i årene 1660 - 1668, da han var organist i kirken, orgelet kan stadig ses. Det blev nyrestaureret i 1998, og der afholdes ofte koncerter i kirken, som har en meget fin akustik.